Slaveskibet Turner

I grupper skulle vi analysere et billede udfra tre forskellige analytiske synsvinkler:
1. Formanalyse
2. Betydningsanalyse
3. Socialanalyse

I min gruppe fik nedenstående billede, Slaveskibet af William Turner. William Turner (23. april 1775 - 19. december 1851) var en engelsk landskabsmaler. Han er en af de mest kendte landskabsmalere fra det 19. århundrede.


William Turner, Slaveskibet, 1840, olie

Formanalyse
Komposition
Billedet er meget dynamisk, hvilket ses idet det domineres af dynamiske former og bevægelse. Bevægelsen skabes fx i bølgerne, og det, at skibet ligesom "vipper", og er diagonalt skaber også dynamik.
I forgrunden ses slaver, der er blevet kastet overbord. Der stikker hænder, fødder og kæder op af vandet. I mellemgrunden lægger man mest mærke til skibet, og i baggrunden ses solen, som det mest iøjefaldende.

Det gyldne snit, som er et talforhold - phi, kan bruges til at fremhæve forskelligeelementer. Man går 38 %, som vist med de røde streger ovenfor, og det danner det gyldne snit. På dette billedet ligger skibet akkurat udenfor midterfeltet, men enkelte master rækker netop ind i billedet og flytter blikket hen på skibet.

Lys og skygge
Lyset i billedet kommer fra en naturlig og synlig lyskilde, idet solen er lyskilden. Solen spejler sig i vandet. Bølgerne danner egenskygge, hvor de slår over, og nogle af kropsdelene danner slagskygge på vandets overflade.

Rum og farver
På billedet er farverne med til at skabe rum, og der er brugt en kold/varm kontrast, som får de røde (varme) farver til at trække frem i billedet, og de blå (kolde) farver til at trække i baggrunden. De tre primære farver, rød, gul og blå er alle anvendt i baggrunden, og i forgrunden er der mærke jordfarver.

Betydningsanalyse 
Slaveskibet er på vej mod endestationen med skibet fyldt af slaver, og på vejen bliver nogle slaver kastet overbord, som er dem, der ses i forgrunden. Det er som om, når man kigger på skibets spor i vandet, at det er sejlet hen mod solen, altså lyset og det "gode", men i sidste øjeblik drejer det til venstre og sejler direkte ind i mørket. Det virker meget dystert og dét, at der stikker diverse lemmer og kæder op af vandet, får det til at virke drabeligt.

Socialanalyse 
Billedet er malet i 1840, hvor slaver stadig var en udbredt ting, og ikke mindst et stort samfundsproblem. Det samfundsproblematiske belyses i høj grad,og der sættes fokus på problemet med slaver i dette maleri. Udover, at der sættes fokus på selve slavehandlen, så sættes der også fokus på bahandlingen af disse. På den måde bærer præg af og afspejler datidens politiske og historieske fokuspunkter.

Jordfarveskala

Jeg har lavet en jordfarveskala ved hjælp af komplimentærkontrasterne:
Blå og orange
Rød og grøn
Gul og lilla

Jeg startede med at male de primære farver til venstre, og til højre malede jeg de sekundære farver. Jeg brugte dette til at brække de primære farver, ved at blande med mere og mere af dens komplimentærfarve i, for derfor til sidst at have den sekundære komplimentærfarve.

Farvemosaik

Vi har arbejdet med Johannes Ittens farvecirkel, som viser de primære farver, sekundære og tertiære farver.

Vi har arbejdet med de primære farver rød, gul og blå, samt med de sekundære farver grøn, lilla  og orange og komplimentærkontrasterne:
Rød og grøn
Gul og lilla
Blå og orange
Udover det, har vi har arbejdet med de tertiære farver og farveklangene i Ittens farvecirkel.


Vi skulle bruge vores viden om forskellige kontraster til at lave farvemosaikker.

Først lavede vi en komplimentærkontrast. Jeg havde som tidligere nævnt tre muligheder, og jeg valgte at lave en blå/orange komplimentærkontrast.

Her har jeg lavet en kold/varm kontrast, ved hjælp af de varme farver orange og rød og de kolde farver grøn og blå.

Dette er en lys/mørk kontrast. Det skabes en tydelig kontrast mellem de mørke farver, lilla og rød,og de lyse farver gul og blå.

Jeg skaber her en kvalitetskontrast. Det gør jeg vha., at det er en meget ren og klar farve, hvilket vil sige, at den ikke er blandet, men er en primærfarve. Jo mindre blandede, des mere kvalitetskontrast skabes der.

Mængden på billedet, og ikke mindst de blandede farver skaber her en kvantitetskontrast.

Her lavede jeg en seksklang. Som det ses på billedet tidligere, kan man skabe forskellige farveklange i Ittens farvecirkel. Jeg lavede, som før nævnt, en seksklang ved brug af farverne rød, orange, gul, grøn, blå og lilla.

Clair obscur

Clair obscur er en teknik, hvor lys og skygger fungerer som billedets udefra kommende lyskilde, nærmest som en skarp projektør i et mørkt rum. Vi fik sort kadus og et hvidt oliekridt, og så skulle vi tegne en flaske i et mørkt rum, kun oplyst af nogle stearinlys.

Jeg tegnede denne flaske, hvor jeg, modsat sidste gangs øvelse, tegnede lyset fremfor skyggerne i billedet. Jeg havde fokus på, hvor lyset var stærkest, og på flaskens form i lyset. 

Lys og skygge

Vi fik til opgave at tegne et stykke krøllet papir. Vi startede med at tage et helt almindeligt stykke A4 kopipapir, krølle det sammen og lægge det på bordet for herefter at tegne det med fokus på lys og skygge. Resultatet blev følgende:

Her ses min tegning af et stykke krøllet papir. Lyset i billedet kommer tydeligt fra en ikke synlig lyskilde som skyggen viser, kommer fra venstre side. Lyset gør, at papiret skaber en stor slagskygge, som ses det på min tegning. Udover, at papiret danner slagskygge, danner det også egenskygger idet der er "huller" og "revner" i papiret som resultat af, at det er blevet krøllet sammen.

Perspektivtegning

Vi skulle tegne en perspektivtegning af en af skolens gange. Først tegnede jeg horisontallinjen, og derefter tegnede jeg endevæggen på horisontallinjen. Jeg placerede forsvindingspunktet en lille smule til venstre, da det var sådan, jeg så gangen. Så tegnede jeg orthogonalerne fra forsvindingspunktet og ud gennem endevæggens hjørner. Til sidst tegnede jeg de døre og billeder, jeg så på gangen.
Der skabes dybde i billedet, vha. linearperspektiv, hvilket betyder, at alle billedelementer er underlagt én synsvinkel.

Statisk og dynamisk komposition

Vi fik til opgave at lave to collager en, der var dynamisk, og en, der var statisk. Vi fik sort katon til at lave vores collage på, og materialerne til at lave collagen af, var farvet pap.


Dynamisk komposition

Først lavede jeg et dynamisk billede. Det er tydeligt dynamisk idet, collagen er domineret af dynamiske figurer, og der sker en bevægelse i diagonalen, så det ligner, at ellipsen "svinger".

Statisk komposition

Min anden collage var derimod statisk. Collagen er domineret af vertikale linjer, og er overvejende statisk. På trods af, at de vertikale linjer danner en diagonal, som er et dynamisk udtryk, ligger fokus på de farvede linjer, der er vertikale. Diagonalen er heller ikke helt lige, men går som en "trappe", hvilket også gør udtrykket mere statisk end dynamisk.

Statisk og dynamisk

Vores opgave var at tage et statisk og et dynamisk billede.

Det første billede er statisk, da det er domineret af vandrette og lodrette linjer Billedet er også i ro og stillestående.

Dette billede er derimod dynamisk, da det er domineret af trekanter og ellipser. Der er en tydelig bevægelse i billedet.

Billed formalia

Nadia Plesner, Darfurnica, 2010, 350 x 776 cm, olie på lærred