Spontant abstrakt maleri

I forbindelse med forløbet Art Happens, skulle vi male et spontant abstrakt maleri. Vi benyttede den kunstneriske strategi/teknik, der kaldes automatisme, hvilket grundlæggende går ud på, at man som kunstner i skaberakten prøver at slippe sig løs og være mere fri. Man skal blive merekreativ af at sætte sin faste forestillinger om verdenen fri.
Vi tog et stort ark og derefter en blyant, hvor vi man lukkede øjne tegnede streger og kruseduller. Derefter fandt vi forskellige figurer og fantasi dyr, som vi malede op i forskellige farer, og komplementær kontraster internt i figurerne. Billedet synes i høj grad dynamisk, idet det ligner, at der skabes en bevægelse, og der ikke er statiske figurer, såsom lige streger, firkanter eller andet.

Indtryk af naturen

Ud fra et af mine impressionistiske fotos fra forrige indlæg, har jeg forsøgt selv at male et impressionistisk foto, hvor jeg har haft fokus på ikke at lave konturstreger, men i stedet anvende korte og afbrudte penselstrøg.
Jeg har ikke brugt sorte, men anvendt jordfarveskalaen for at få de mørkere farver. Jeg har også lavet en komplementær kontrast mellem de røde tag og den grønne hæk.
Mit maleri er også et øjebliks indtryk, idet det er malet efter, hvordan opfattelsen var på det præcise tidspunkt. Det giver også det lidt skitsepræget udtryk, hvilket også understreges af, at detaljer ikke er det vigtigste, men i højere grad helheds udtrykket.

Analyse af Monets "Høstakken"

Høstakke(Solnedgang), 1890-91. Olie på lærred. 73X92,7 cm, Museum of Fine Arts, Boston.

I Monets maleri, Høstakken, er der brugt mange jord- og varmefarver. Der anvendes også kolde farver, og der er skabt komplementærkontraster fx i skyggen, som høstakken kaster, er der brugt en gul/violetkomplementærkontrast, hvilket hjælper med at forstærke udtrykket.

I maleriet er lyset skabt fra en ekstern og naturlig lyskilde, nemlig solen. Solen skinner fra højre side af billedet, hvilket kan ses på høstakkens skygge. Høstakken danner også en slagskygge, hvori komplementærkontrasten, som tidligere nævnt, mellem gul og violet opstår.

Farverne i maleriet er benyttet til at skabe rum. Høstakken har en varm farve, og de røde og varme farver får høstakken til at trække frem i billedet, idet skyggen, der kastes derfra er blålig og koldere i udtrykket. Det føles som om lyset kommer tættere på en, og der er en lys/mørk kontrast ved høstakkens top. Monet anvender også repoussoir ved husene bag høstakken. Repoussoir er en måde at skabe afstand mellem billedet for- og baggrund.

Hvis man zoomer ind på billedet, kan man se, at Monets penselstrøg er små, korte og mange. Penselstrøgene er også malet i mange forskellige retninger.

Stemningen og indtrykket man får af naturen i maleriet er meget flot, idyllisk, fredsfyldt og farverigt.

Impressionistiske fotos

Billede 1

Billedet er tager den 12. november 2016, da klokken var 13.05.
Skyerne lå let på himlen, og man kunne spotte solen samt en smule af en flot blå himlen. Lidt sne var faldet forinden, hvilket ses på husenes tag.















Billede 2

Dette billede er taget den 15. november 2016 klokken 15.21.
Der er gråvejr, og skyerne er tunge og tætpakkede. Der er ingen sol og dermed ingen lyskilde, hvilket gør, at der ikke kastes lige så tydelige skygger, men hvis man kigger godt efter, kan man spotte noget slagskygge ved huse og under biler.














Billede 3

Her er billedet taget om morgenen den 17. november 2016, klokken 9.33.
Skyderne er grå, og selvom man ikke kan se, dråberne falde, så regner det ekstremt meget. Det kan til gengæld ses på vejen, der er helt mørk,fordi den er våd.

Tidslinje

Før 1600

Renæssancen betyder genfødsel, og betegner perioden i europæisk historie fra ca. 1400 til sidst i 1500-tallet. Det refererer til genfødslen af de græske og romerske guder fra antikken, især i Italien, og betyder også frigørelse af individet.

I renæssancens billedkunst udvikledes i det tidlige 1400-tal perspektivlæren, der var baseret på ét øjepunkt, og lærte kunstnerne at skabe dybde på flade ud fra matematiske principper.

Før 1600-tallet var mennesker i høj grad præget, bundet og underordnede af kirke, Gud og konge. Middelalderens opfattelse af naturen var, at den var vild, utæmmet og fordærvet i modsætning til de religiøse værdier i mennesket, som kirken forsøgte at fremhæve.

1600 barok og rokoko

Renæssancen afløses af barokken og rokokoen. Der sker en udvikling af kunsten geografisk såvel som emnemæssigt med barokken. Kunstnerne arbejdede ikke udelukkende for hoffet og for kirken, men også for borgerskabet.

Barokken og rokokoen er langt mere farverig, dekorativ og mindre kontrolleret end renæssancen.

Romantikken (1800-1850)

Romantikken er en kulturstrømning i 1800-1870 i Europa. Perioden begyndte før 1800-tallet og varede til realismen og naturalismen. I musikken til impressionismen. De bevægelser, som foregreb den egentlige romantik i 1800-tallet, kaldes førromantik og nyklassicism.

Realismen (1850-1880)Realismen kommer næsten samtidigt med romantikken til at stå for en naturtro og næsten naturvidenskabelig afbildning af naturen. Kunstnerne udførte mange skitser på papir og lærred på stedet før det endelige værk blev til i kunstnerens atelier.

Impressionismen (1870-1920)

Impressionismen er en kunstretning inden for malerkunsten som især fra var fremme ca. 1870 til 1890. Ordet stammer fra det franske ord impression som betyder indtryk. Man forsøger at give et lave en gengivelse af det flygtige øjeblik med det øjeblikkelige indtryk af lys, luft, vejrforhold, som ofte blev malet i lidt kølige farver med motiver fra hverdagen og almindelige daglig dage.

Postimpressionisme (1880-1910)

Postimpressionisme er selvfølgelig præget af impressionisterne. Der begyndte at blive dannet nye stilarter som fx kubismen. Kubismen blev dannet af Paul Cezanne.

Man begyndte at opdele landskabet i farveflader og gennem komposition. Målet er at beskuerne af billede skal opleve et sanse fuldt indtryk gennem farver og linjer i billedet.