Analyse af Monets "Høstakken"

Høstakke(Solnedgang), 1890-91. Olie på lærred. 73X92,7 cm, Museum of Fine Arts, Boston.

I Monets maleri, Høstakken, er der brugt mange jord- og varmefarver. Der anvendes også kolde farver, og der er skabt komplementærkontraster fx i skyggen, som høstakken kaster, er der brugt en gul/violetkomplementærkontrast, hvilket hjælper med at forstærke udtrykket.

I maleriet er lyset skabt fra en ekstern og naturlig lyskilde, nemlig solen. Solen skinner fra højre side af billedet, hvilket kan ses på høstakkens skygge. Høstakken danner også en slagskygge, hvori komplementærkontrasten, som tidligere nævnt, mellem gul og violet opstår.

Farverne i maleriet er benyttet til at skabe rum. Høstakken har en varm farve, og de røde og varme farver får høstakken til at trække frem i billedet, idet skyggen, der kastes derfra er blålig og koldere i udtrykket. Det føles som om lyset kommer tættere på en, og der er en lys/mørk kontrast ved høstakkens top. Monet anvender også repoussoir ved husene bag høstakken. Repoussoir er en måde at skabe afstand mellem billedet for- og baggrund.

Hvis man zoomer ind på billedet, kan man se, at Monets penselstrøg er små, korte og mange. Penselstrøgene er også malet i mange forskellige retninger.

Stemningen og indtrykket man får af naturen i maleriet er meget flot, idyllisk, fredsfyldt og farverigt.